International mediedækning
Plea for international help and intervention of the child system in Denmark.
I denne video fra den 23. marts 2019 rækker formanden for Stop Vold mod Børn ud til samtlige relevante internationale organisationer og anmoder om hjælp til at sikre, at man i Danmark overholder menneskerettighederne på børneområdet.
Letland RE! TV den 20. februar 2020.
Formanden for Stop Vold mod Børn interviewes 1 min. og 41 sek. henne i videoen fra den landsdækkende lettiske Tv-station.
Sagen omhandlede en lettisk kvinde, der var flygtet med sine to børn fra Sydafrika grundet vold. Under en gennemrejse i Danmark, anholdes hun af det danske politi og varetægtsfængsles i Vestre Fængsel. Her er hun varetægtsfængslet i godt 1,5 år uden at kunne opnå en retfærdig rettergang. Letland anmoder gentagne gange Danmark om at udlevere deres statsborger.
Østre Landsret dømte hende til udrejse til Sydafrika, hvor hun kunne risikere 15 års fængsel samt at blive slået ihjel. Dagen forinden udrejsen skulle finde sted, udstedte Letland en arrestordre på hende således, at hun skulle bringes til Letland og stilles for en dommer for den forbrydelse, som Letland anvendte i arrestordren.
En hjertelig tak til civilsamfundet:
Civilsamfundets protester medførte, at vi fik reddet en kvindes liv, og to børns ret til at have deres mor.
I dag er hun sammen med sin familie igen, og udtaler selv, at havde det internationale civilsamfund ikke støttet op om hende, ville hun ikke være i live i dag.
Rumænien A7 TV den 24. juni 2020.
I denne video fra en landsdækkende tv-station A7 i Rumænien 42 minutter og 56 sekunder henne i videoen, fortæller formanden for Stop Vold mod Børn, om de skader, der påføres barnets hjerne ved tvangsmæssig adskillelse fra barnets mor.
Sagen omhandler en konventionsstridig tvangsanbringelse af et rumænsk barn ved brug af urigtige oplysninger, en bestilt psykiatrisk diagnose, der gentagne gange er dementeret af en overlæge fra Region Hovedstaden Psykiatri, og den rumænske stat, der har krævet udlevering af deres statsborgere til Rumænien siden år 2015.
En af de største landsdækkende medier Libertatea i Rumænien
I denne artikel, har formanden for Stop Vold mod Børn udtalt sig i forhold til det danske børneområde, og den manglende retssikkerhed, der er for børn og deres familier i Danmark i forbindelse med den konventionsstridige sag fra Hillerød Kommune.
"Denne sag er ekstremt trist, og de danske myndigheder ændrer ikke deres beslutning, da det ville betyde at de skal indrømme, at de tog fejl, da de adskilte Hermina og hendes søn."
"Meget sjældent sætter en myndighed spørgsmålstegn ved dokumenter fra en anden myndighed, det er det, vi kalder blind tillid. Magtfordelingsprincippet er sat ud af kraft."
Klik på billedet til venstre, hvis du ønsker at læse hele artiklen.
Takkebrev af 24. juli 2020 til den polske borgmester Mr. Piotr Krzystek.
Stop Vold mod Børn har sammen med borgere i Danmark sendt borgmester Mr. Piotr Krzystek fra den polske kommune Szczecin et takkebrev for den professionelle og humane håndtering af en nybagt dansk mor.
Sagen blev dækket i Sjællandske Medier, der beskrev, hvordan den vordende mor måtte rejse til Polen for at få muligheden for at være mor for sit eget barn. Slagelse Kommune, som moderen flyttede fra, havde allerede planlagt en tvangsbortadoption af barnet på baggrund af usande oplysninger i sagens akter.
Vi er taknemmelige for, at der er EU-lande, der udviser respekt for retten til familieliv, og som udviser stor professionalisme i det socialfaglige arbejde. Takkebrevet kan læses her.
Læs om sagen ved at trykke på Sjællandske Mediers billede til højre.