top of page
Der er brug for en tænketank, der kan sætte fokus på børns ret til en tryg barndom

Aldrig tidligere er der blevet talt så meget, om børns rettigheder, som i disse år, og aldrig tidligere har der været begået så mange systematiske krænkelser af børn, som ses i disse år.

Voldsbegreberne er mangeartede, og Stop Vold mod Børn beskæftiger sig med alle begreberne. Og særligt: 

Fysisk vold

​

Den fysiske vold, er den vold, som opfattes som den ”rigtige vold”. Der, hvor man kan se de blå mærker, og den der forårsager umiddelbar fysisk smerte.

​

Fysisk vold er ulovligt i Danmark og ”simpel vold” straffes med bøde eller op til 3 års fængsel. Grov vold straffes med op til 6 års fængsel, og særlig grov vold med op til 10 års fængsel.

​

Det er dog særdeles svært for ofrene at få det danske politi til at iagttage offerets retsstilling, særligt når volden udøves mod børn.

 

Psykisk vold

​

Den psykiske vold handler om kontrol, magt og undertrykkelse.

​

Den psykiske vold er ikke altid umiddelbart synlig for en udenforstående, idet der ikke er blå mærker eller brækkede knogler. Den handler om direkte eller indirekte trusler eller om at nedgøre eller ydmyge barnet.

​

Psykisk vold underminerer barnets tro på egne evner og nedbryder barnets identitet, hvilket er vigtigt i forhold til at fastholde undertrykkelsen, som barnet kontrolleres med.

 

Psykisk vold er ulovligt i Danmark, og straffes med op til 3 års fængsel, men det er yderst sjældent at fagpersoner kan gennemskue, at et barn er udsat for psykisk vold.

 

Strukturel vold

 

Den strukturelle vold, er gennemgående for vores arbejde, idet den fysiske- som den psykiske vold medfører den strukturelle vold, hvor myndigheder og domstole bistår i den udøvede vold grundet den manglende iagttagelse af menneskerettighederne. 

 

Strukturel vold er indirekte at volde andre mennesker skade ved skabelse af en pligt til at underlægge sig volden, der udøves. Myndigheder og domstole straffer inddirekte offeret, hvis offeret ikke underlægger sig de fysiske- og psykiske krænkelser, som offeret udsættes for. 

 

Den strukturelle vold udgør tillige fænomenet at fratage barnet / offeret sit minimum af retsbeskyttelse, der er hjemlet i menneskerettighedskonventionerne, herunder at fabrikere forhold i sagens akter, der ikke er sandfærdige med henblik på at opnå det ønskede domsresultat. 

​

Det er den herskende strukturelle vold, som der skal tages hånd om, idet alt for mange børn og familier lider uoprettelige skader ved de danske myndigheders og domstolenes sagsbehandling. 

Eksempler på strukturel vold i forældremyndighedssager, hvori der indgår vold: 

American University Journal of Gender, Social Policy & the Law

 

har begået en omfattende rapport i 2017 "Overcoming Biased Views of Gender and
Victimhood in Custody Evaluations When Domestic Violence Is Alleged", der skitserer problematikkerne i forældremyndighedssager, hvori der indgår vold og hvordan man, som professionel, skal forholde sig hertil. 

​

I rapporten fremhæves den bias, der er fra myndighedernes og domstolenes side, hvor voldsudøveren favoriseres, og den forurettede krænkes. 

​

Hele rapporten kan læses her. 

The Committee on the Elimination of Discrimination against Women (CEDAW).

 

I år 2016 afgjorde CEDAW en sag mod Danmark i sag nr. 46/2012, afsnit 5.5:

 

“The Committee notes the author´s detailed allegations that during her cohabitation with S, after their separation and even after she moved to Austria, she was subjected to verbal and physical violence, harassment and stalking by S. and that O.W. was violently kidnapped by S. in Austria. The Committee further takes note of the author´s contention that the law enforcement authorities not only failed to protect her against the threats, stalking, harassment, and mental and physical abuse of S. but also discriminated against her as a foreign woman. Such as when she reported to the police one incident of a break-in into her home to the police by S. on 6. September 2010 and that the police did not take her version of events into account but instead arrested and detained her without due process for allegedly illegally taking O.W. out of the country, even though she was sole custody holder, and that the police refused to investigate her claim that S. has trespassed on her property and threatened her in her home. The Committee also takes note of the details provided by the author concerning the inhuman and degrading treatment meted out to her during her detention on 6 September 2010 such as the forced stripping and complete body search carried on her by a female officer in addition to the denial of the access to legal counsel.”

 

Den danske stat ignorerede opfordringen fra CEDAW, og moren i sagen har ikke set sin søn, siden han blev bortført på gaden i Østrig.

 

Afgørelsen i sin fulde længde, kan læses her. 

 

Den praksis, der er skitseret i denne sag, er normal-praksis på forældremyndighedsområdet.

 

GREVIO – Group of Experts on Action against Violence against Women and Domestic Violence ved Europarådet.

 

I år 2017 afgav GREVIO en rapport af forældremyndigheds- og samværssager i forbindelse med revisionen af Forældreansvarsloven (2007), hvilket resulterede i en konklusion af, at ofre for vold i hjemmet mister forældremyndighed og bopælstatus over barnet. Barnet overdrages til den voldsudøvende forælder eller anbringes udenfor hjemmet uagtet, at barnet kunne have fået en god og tryg opvækst hos den ikke-voldelige forælder.

​

GREVIO´s rapport kan læses i sin helhed her

 

The United Nations Children's Committee "(COMMITTEE ON THE RIGHTS OF THE CHILD).

​

Siden år 2005, har FN´s Børnekommittee rejst alvorlig kritik mod Danmark for den lemfældige omgang med børn og deres familiers rettigheder i forbindelse med anbringelser af børn udenfor hjemmet. 

​

Uagtet, at man fra FN kontinuerligt har rejst alvorlig kritik mod Danmark, har den danske stat blot forværret retssikkerheden på anbringelsesområdet med uoprettelige skader til følge for de mange børn og familier, der er udsat for statens uberettiget indgreb i retten til familieliv. 

The United Nations Children's Committee "(COMMITTEE ON THE RIGHTS OF THE CHILD).

"Concluding observations – Denmark, Thirty-ninth session" af 23. november 2005:

 

omhandler det stigende antal af tvangsanbringelser i Danmark, og den manglende retssikkerhed..

​

I afsnit 33 konkluderes det blandt andet, at "en grundig vurdering af behovet for "placering af børn uden for hjemmet ikke altid finder sted i Danmark, og at kontakten mellem det tvangsanbragte barn og forældrene er "meget begrænset".

​

I afsnit 34 anbefales blandt andet, at de danske myndigheder øger deres bestræbelser på at yde støtte til børnene og deres forældre for at begrænse antallet af tvangsanbringelser. 

​

Hele rapporten kan læses her

The United Nations Guidelines for the Alternative Care of Children of February 24, 2010.

 

FN´s retningslinjer for alternativ pleje af børn af 24. februar 2010, afsnit 11, litra a) (3), fastlægger princippet om, at placering af børn uden for deres familier skal organiseres for at maksimere muligheden for, at barnet kan vende tilbage til hans eller hendes familie. De følgende afsnit beskriver den indsats, som myndighederne skal gøre for at støtte familier i at passe deres egne børn.

I punkt a) i afsnittet om "Børn, der er frataget et familiemiljø" i "Afsluttende observationer" fra Udvalget om Barnets Rettigheder vedrørende Danmark af 4. februar 2011, anbefaler udvalget, at de danske myndigheder i højere grad " tilbyde tilstrækkelig støtte "(" yde passende støtte ") til familier til at begrænse omfanget af placering af børn uden for hjemmet.

 

Guidelines fra FN kan læses her. 

​

The United Nations Children's Committee "(COMMITTEE ON THE RIGHTS OF THE CHILD) rejste igen alvorlig kritik i "Concluding observations - Denmark"af  29. september 2017.

 

Rapporten angik igen kritik af det stigende antal af tvangsanbringelser, hvor dette ikke var nødvendigt og den manglende retssikkerhed:

 

F. Family environment and alternative care (arts. 5, 9-11, 18 (1) and (2), 20-21, 25 and 27 (4))

Children deprived of a family environment

 

26. While noting with appreciation that the State party is allocating significant resources to preventive measures to avoid out of home placements of children and that there has been an increase in placements of children who cannot stay with their families into foster homes, the Committee, however, is concerned that:

(a) Many children who cannot stay with their families continue to be placed in alternative care institutions, especially children with disabilities;

(b) Children placed in alternative care institutions are often required to move from one institution to another;

(c) According to recent findings, the Municipality of Copenhagen made certain decisions of placing children into alternative care without legal basis, without party consultation, without providing complaint instruction, without assessment regarding the child’s right to contact or without action plan for the child, and that such mismanagement of cases of placing children into alternative care are reportedly also taking place in other municipalities;

(d) Children are not sufficiently heard in alternative care cases, including in Greenland;

(e) The living conditions in alternative care institutions may not always be in compliance with the Convention;

(f) While the use of restraint by staff in alternative care institutions may only be employed in exceptional circumstances, it is not strictly limited in practice, and children against whom restraint is used in foster homes have no complaints mechanisms.

​

Rapporten kan læses i sin helhed her.

​

Eksempel på den strukturelle vold, der begåes mod familier i Danmark:

I en anonymiseret politianmeldelse af 8. juni 2020, der kan hentes her, kan man få indblik i, hvordan tvangsfjernelser - og tvangsbortadoptioner - begås i den danske stat. 

 

Denne form for strukturel vold, er ikke længere et privat problem i familien, men et samfundsproblem, da vi ser, at det er staten selv, der skaber "sårbare børn og unge", som er en tung post i det danske samfund. 

​

I sagen indgår en beslutning fra Guldborgsund Kommune om tvangsbortadoption af et kommende barn. For at kunne fuldføre denne beslutning, opdigtes der forhold i sagen. Da familien kræver sin ret i medfør af lovgivningen, går myndighedspersoner til angreb på partsrepræsentanten, hvor denne anmeldes falsk til politiet med påstande om (fiktive) begåde strafbare handlinger. 

​

Da myndighedspersonerne fortsat ikke kan få fat i barnet, afgiver myndighedspersonerne urigtige oplysninger til politiet, der bistår dem i - brutalt - at afhente spædbarnet. Under den brutale handling, støder de på spædbarnets moster, der er under 18 år, hvor myndighedspersoner og politi vælger at frihedsberøve mosteren. Under denne frihedsberøvelse, trues hun af politiet til at afgive oplysninger om sin familie. 

​

Mange er af den opfattelse, at sager, som denne, er enkeltstående, Det er de ikke. Sager, som denne, udgør "normalen" på anbringelsesområdet, som har resulteret i tusinde vis af ødelagte børn og familier. 

 

Der kan evt. hentes inspiration i politianmeldelsen til andre, der er udsat for denne behandling, og der kan hentes inspiration til myndighedspersoner om ikke at begå disse handlinger. 

Fra en sund og glad arbejdstagende mor til førtidspensionist med en ødelagt familie.

 

En fortælling om en anbringelse, der skulle have været undgået, og som har medført en ødelagt familie. 

​

En uberettiget fyring, der senere vindes i retten, medførte en ødelæggelse af hele familien således, at kriterierne for at få en førtidspension blev opfyldt. 

Konsekvensen af strukturel vold:

Det samme antal anbringelser af børn igennem de seneste 100 år med undtagelse under anden verdenskrig. 

​

Antal af børn, der skal fjernes fra deres forældre, er sat i system, hvilket ses af forskning på området.

​

Den Socialdemokratiske regering 2019 - ønsker at øge antallet af børn, der skal fjernes fra deres familie, og der er allerede sat tal på: 50.000 børn uagtet, at regeringen ikke har kendskab til, hvor mange børn, der fødes, og heraf, hvor mange børn, der har akut behov for statens indblanding i deres ufravigelige ret til familieliv.  

​

Ved at fjerne børn fra deres familier, der ikke skal fjernes, skaber man automatisk en behandlingskrævende underklasse, der er til stor skade for de berørte, men tillige for et lille land, som Danmark. 

​

Selvom det danske samfund er blevet betydeligt rigere og med et bedre helbred i de sidste 100 år, er antallet af børn placeret uden for deres hjem konsekvent 1% - 1,2%. Den eneste tidsperiode, der har været en forskel, var under anden verdenskrig fra 1939 - 1945.

 

Oplysningerne kan findes i bogen "Børnelove og socialpædagogik gennem 100 år", skrevet af den danske professor Inge M. Bryderup. Link 

Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse af 31. oktober 2019:

​

​Så udbredt er psykisk mistrivsel (Skolebørnsundersøgelsen) 23,6 % af pigerne og 17,3 % af drengene er belastede, har tre+ indikatorer på psykisk mistrivsel 8,1 % af pigerne og 4,2 % af drengene har fem+ indikatorer på psykisk mistrivsel, en meget alvorlig grad af mistrivsel.

​

Læs hele rapporten her.

 

Børns Vilkår: Stop tsunamien af psykisk mistrivsel blandt børn og unge af 2. april 2019:

 

Antallet af børn, der mistrives og bliver psykisk syge, er kraftigt stigende. En kommende regering bør sætte ind med en ambitiøs handleplan som redningskrans til de tusinder af børn, der risikerer at blive ramt af angst, ensomhed og psykisk sygdom.

​

Artiklen kan læses i sin helhed her

Syv ud af ti anbragte børn får ikke afgangseksamen af 9. juni 2020:

 

Tal fra KL viser, at syv ud af ti anbragte børn ikke får afgangseksamen fra folkeskolen, men det kun er tilfældet for en ud af ti ikke-anbragte.

[..]

Tidligere anbragte er også overrepræsenteret i hjemløse- og arbejdsløshedsstatistikkerne.

​

Artiklen kan læses i sin helhed her.

Børn påføres bevidst hjerneskader ved adskillelsen fra forældrene.

​

Det er kendt viden indenfor forskningen, at børn påføres hjerneskader, når de fjernes fra deres primære omsorgsperson. For spædbørn, er deres primære omsorgsperson, spædbarnets mor.

 

Det vil sige, at for hver gang en kommune beslutter, at et barn skal tvangsanbringes, beslutter den pågældende kommune tillige, at staten skal påføre barnet hjerneskader, der kan medføre en forringet barndom, en forringet skolegang og et forringet voksenliv.

 

Det er ét af hensynene, der er bag Artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og én af grundene for, at man alene må tvangsfjerne et barn, hvis skaderne, barnet påføres i hjemmet, overgår de skader, barnet forvoldes ved at blive adskilt fra sin primære omsorgsperson.

​

I kan hente den omfattende forskning ang. hjerneskader ved adskillelse fra barnets primære omsorgsperson her.

​

​

bottom of page