top of page
Hjerne_edited_edited.jpg

Forskning ang. hjerneskader ved barnets adskillelse fra sin primære biologiske forælder.

Neonatal pain and reduced maternal care: Earlylife stressors interacting to impact brain and behavioral development af Mooney Leber SM, Brummelte S. 2016.

Forskningen beror på stress hos spædbørn ved reducering af kontakt til biologisk mor. 

 

Aktiveringen af ​​den hypothalamiske hypofyse-binyrebarken (HPA) akse (område i hjernen) som reaktion på disse stressfaktorer i denne sårbare periode af hjerneudviklingen har været forbundet med mange akutte og langvarige negative bioadfærdsmæssige resultater. 

Du kan læse den videnskabelige undersøgelse her. 

Trauma and Psychological Distress in Latino Citizen Children Following Parental Detention and Deportation af Rojas Flores L, Clements ML, Hwang Koo J, London J., 2016.

Forskningen beror på konsekvenserne ved tvangsadskillelse mellem forældre og børn og tab af biologiske forældre, som udgør traumatiske begivenheder med negative virkninger på børns mentale sundhed:

 

Posttraumatiske stressforstyrrelsessymptomer (PTSD) og psykologisk lidelse blandt 91 latinamerikanske børn (6 til 12 år), der lever i familier med blandet status med mindst én forælder, der er i risiko for at forsvinde fra barnets liv. 

 

Tilsvarende fandt man, at forskelle i børnenes internaliseringsproblemer var forbundet med forældres fravær 

 

Samtidig fandt man, en højere eksternalisering af børn med mere eksponering for fravær af biologiske forældre.

Den videnskabelige forskningsundersøgelse kan læses her. 

I februar 2020 afgav Physicians for Human Rights en rapport, hvori det entydigt blev konkluderet, at tvangsadskillelse mellem børn og deres forældre, er kategoriseres, som tortur. 

 

“You Will Never See Your Child Again” February 2020, The Persistent Psychological Effects of Family Separation, lyder overskriften på denomfattende rapport, der kan læses her, og som beror på statens indgriben i familielivet, hvor staten fratager børn og deres forældre, retten til forening.

Forud for denne rapport, er der mindst 20 års forskning, der bevidner, hvilke alvorlige skader, der påføres børn, når de tvangsadskilles fra deres primære biologiske forælder. 

The Distress of Citizen Children with Detained and Deported Parents af Zayas LH, AguilarGaxiola S, Yoon H, Rey GN, 2015.

Forskningen beror på børn, der er i risiko for at miste deres biologiske forældre, og herved udvikler depression, angst og selvhad. For de børn, der allerede havde mistet deres biologiske forældre, var skaderne forhøjet. 

Forskningsrapporten kan læses her.  

A revised inventory of Adverse Childhood Experiences af David Finkelhora,∗, Anne Shattucka, Heather Turnera, Sherry Hamby august 2015.

Forskningen beror på den omvæltning, der er for et barn, at miste sin primære biologiske forælder, der medfører forhøjet risiko for psykisk ustabilitet, vrede og depression, angst, posttraumatisk stress og andre alvorlige traumasymptomer.

Forskningsrapporten kan læses i sin helhed her. 

Early Life Stress and Physical and Psychosocial af 2013.

Forskningen beror på, at tvangsfjernelser af børn fra deres biologiske mor, medfører stress, psykiske- og fysiske varige mén resten af deres liv. 

Forskningsrapporten kan hentes her. 

Epigenomic profiling of men exposed to early-life stress reveals DNA methylation differences in association with current mental state af B. Khulan, JR Manning, DR Dunbar, JR Seckl, K Raikkonen, JG Eriksson and AJ Drake, 2014.

Forskningen beror på drengebørn, der udsættes for stress tidligt i livet medfører DNA-methyleringsforskelle i forbindelse med den mentale tilstand senere hen i livet. 

Forskningsrapporten kan læses her.

Adoption, psykiske lidelser og kriminalitet blandt 15-27-årige.

 

En landsomfattende sammenlignelig registerbaseret undersøgelse af adopterede og af stedbørn sammenlignet med ikke-adopterede i Danmark. Forskningsportalen fra Justitsministeriet af Laubjerg M & Petersson B. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Københavns Universitet. Center for Sundhed og Samfund. Institut for Folkesundhedsvidenskab. Afdeling for Almen Medicin. Enhed for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning. www.ifsv.ku.dk, 2010.

Den danske undersøgelse kan hentes på Justitsministeriets hjemmeside her. 

Longterm effects of the British evacuation of children during World War 2 on their adult mental health af Rusby JS, Tasker F. 2009.

Forskningen beror på voksne i alderen 62-72 år og undersøgelsen af mulige langtidsvirkninger på voksnes mentale sundhed på grund af midlertidig barndomsadskillelse grundet evakuering i United Kingdom under 2. verdenskrig.

Dem, der blev evakueret i alderen, 4-6 år, eller som modtog dårlig pleje, havde større risiko for depression og klinisk angst med højt niveau af selvhad.

 

Sammenlignet med andre grupper, var de respondenterne, der blev evakueret i 13-15-årsalderen, og modtog god pleje, havde en reduceret forekomst af ​​begge affektive lidelser, sammenlignelige med dem, der ikke blev evakueret. Kvaliteten af ​​anbringelsesstedet viste sig også at være signifikant forbundet med begge lidelser. 

Forskningsundersøgelsen kan læses her

Childhood temporary separation: longterm effects of the British evacuation of children during World War 2 on older adults' attachment styles af Rusby JS, Tasker F. 2008.

Forskningen beror på voksne i alderen 62-72 år og tilknytningsevnen til nye omsorgspersoner i forbindelse med evakuering i United Kingdom under 2. verdenskrig.

Forskningen viser en forskel mellem mandlige og kvindelige respondenter, der blev evakueret i alderen 4 og 6 år, hvor tilknytningstilstanden for mænd var på 38 % og 27 % for kvinder. Kvaliteten af ​​den pleje, der blev modtaget under evakuering, og hyppigheden af ​​forældrebesøg viste sig også at være signifikant forbundet med tilknytningstilstand for kvindelige respondenter. 

Forskningsundersøgelsen kan læses her. 

Environment and vulnerability to major psychiatric illness: a case control study of early parental loss in major depression, bipolar disorder and schizophrenia af O Agid, B Shapira, J Zislin, M Ritsner, B Hanin, H Murad, T Troudart, M Bloch, U Heresco-Levy and B Lerer, 1999.

Forskningen beror på, at identificere miljøfaktorer, der bidrager til den multifaktorale årsag til psykiatriske lidelser.

 

Forældredød eller permanent adskillelse før det fyldte 17. år var årsagen hos patienter med alvorlig depression (MD), bipolær lidelse (BPD) og schizofreni (SCZ) sammenlignet med individuelt matchede, sunde kontrolpersoner (MD-kontrol. 

 

Effekten af ​​tab som følge af permanent adskillelse var mere slående end tab på grund af død, ligesom tabet før det fyldte 9. år sammenlignet med senere barndom og ungdom.

 

En signifikant øget frekvens af EPL blev observeret hos schizofrenipatienter, især før det fyldte 9. år.

 

Personerne rapporterede om lavere indkomster, oftere skilt, var mere tilbøjelige til at bo alene, var mere tilbøjelige til at ryge eller have røget cigaretter og der blev rapporteret om mere fysisk sygdom.

 

Langvarige neurobiologiske konsekvenser af tidlige miljømæssige stressfaktorer, såsom mødreberøvelse, er blevet undersøgt omfattende hos mange dyrearter. For nylig har vedvarende ændringer i hypothalam-hypofyse-binyre-aksefunktion, herunder corticotrophin-frigivende faktorgenekspression, fået særlig opmærksomhed. Analoge processer kan være impliceret i virkningen af ​​EPL på menneskers sårbarhed overfor psykopatologi via ændringer i responsivitet over for stress.

 

Genetisk disponering kan påvirke graden af ​​følsomhed for individet for virkningerne af tidlig miljøbelastning og kan også bestemme den psykopatologiske enhed, som individet gøres sårbar som en konsekvens af stressen.

Forskningsrapporten kan læses her. 

bottom of page